Fra begyndelsen udviklede Dianetik sig konstant, metodisk og lige så åbenbarende som det materiale, der var gået forud for den. I kernen af det, Hubbard prøvede kræfter med i slutningen af 1950 og begyndelsen af 1951, var der endnu et vigtigt filosofisk punkt. Hvis Dianetik udgjorde den endegyldige forklaring på det menneskelige sind, hvad var det så, der anvendte sindet? Eller mere præcist, hvad var det, der udgjorde selve livet? I en afgørende udtalelse om dette forklarede han: ”Jo mere man forskede, desto mere kom man til at forstå, at i denne skabning, homo sapiens, er der alt for mange ubekendte.”

Den forskningsrække, som Hubbard begyndte tyve år før, viste sig at være intet mindre end monumental. Et andet sted skrev han: ”Jeg er gået i gang med en efterforskning af livets principper, det fysiske univers og den menneskelige adfærd.” Hvis nogen før ham havde ”bevæget sig ad dette ukortlagte spor”, tilføjede han, ”så havde de ikke efterladt sig vejskilte”. Ikke desto mindre offentliggjorde Hubbard i de epokegørende foredrag i Phoenix, Arizona i foråret 1952 resultatet af sin forskning: Scientologi.

Scientologi, en anvendt religiøs filosofi, er fremlagt i hundredvis af bøger og 3,000 foredrag optaget på bånd. Samlet udgør disse værker en afhandling om menneskets natur og potentiale, og selv hvis man kan finde ligheder i tilsvarende, gamle skrifter, er denne afhandling helt enestående. Blandt Scientologi filosofiens grundprincipper finder man at: mennesket er et udødeligt, åndeligt væsen; dets erfaring strækker sig over langt mere end én livstid; dets evner er ubegrænsede, selvom de endnu ikke er indset. Set fra denne synsvinkel repræsenterer Scientologi det, som må være den endelige definition på religion; ikke et trossystem, men en metode til åndelig forvandling.

Måden hvorpå Scientologi opnår det den gør, er ved studier af Hubbards skrifter og anvendelsen af principperne deri. Den centrale praksis er ”auditering”, som gives af en ”auditor” (som kommer fra latin audire: at lytte). Auditering er ikke bare en eller anden upræcis form for mental søgen, og har faktisk intet at gøre med hverken psykologi eller psykoterapi. Auditoren vurderer ikke og fortæller ikke på nogen måde, hvordan man skal tænke; auditering er ikke noget, man udfører på en person, og udbyttet opnås kun ved aktiv deltagelse og god kommunikation. Faktisk hviler auditering på den grundsætning, at kun ved at tillade en person selv at finde sine svar på livets problemer, kan disse problemer elimineres.

For at opnå netop dette anvender auditoren processer – nøjagtige sæt af spørgsmål, som hjælper personen til at se på hidtil ukendte og uønskede årsager til vanskeligheder. Proceduren bygger på det faktum, at når den rigtige årsag til vanskeligheden er fuldt ud undersøgt og forstået, så forsvinder problemet. For eksempel hvis man lider af eftervirkninger fra et engrammisk traume, som for længst er begravet, vil auditering være midlet til at få dette traume inspiceret, forstået og opløst. Derfor kan man betragte auditering som en procedure, hvormed man kan komme sig over det, man ikke var klar over og ikke kikker på, men som alligevel har dårlig indflydelse på en. Efterhånden som flere og flere hidtil ukendte data fra det reaktive sind bliver fundet frem, bliver man tilsvarende mere bevidst om, hvem man er, hvad der er sket med én og om omfanget af ens virkelige potentiale.

Hvad dette betyder for den enkelte er selvfølgelig ikke let at beskrive. For per definition indebærer auditering en opstigen til hidtil ukendte tilstande. Men udtrykt med almindelige ord, kan det siges, at Scientologi ikke beder én om at stræbe efter bedre etisk adfærd, større bevidsthed, livsglæde og tilregnelighed. Scientologi anviser snarere en vej til tilstande, hvor alt dette bare eksisterer, hvor man er mere etisk, dygtigere, mere selvstændig og gladere, fordi det, som havde den modsatte effekt, er blevet fjernet. Som Hubbard selv forklarede til dem, der ikke kender til Scientologi ”Vi tilbyder dig en uvurderlig gave: frihed og udødelighed – nøgternt og ærligt.”